Jyllinge Marina
www.jyllingemarina.dk

Jyllinge Marina får nye ejere

Efter lidt over 2 år på Jyllinge Havn har vi nu valgt at sælge Restaurant Jyllinge Marina, med overtagelse pr. 1. marts 2012.

Vi har haft 2 gode år på Jyllinge Havn, men vi har også brugt rigtig mange kræfter i at opbygge en helt ny ala carte og selskabsrestaurant på havnen, samtidig med at vi har haft travlt på Vigen i Roskilde. Vi vil nu i stedet koncentrere os om Restaurant Vigen.

Nyt koncept på havnen
Den nye ejer af Jyllinge Marina ønsker så vidt vides ikke at fortsætte samme koncept som den nuværende restaurant.

Vi tilbyder derfor at genhuse de selskaber der måtte ønske det på Vigen i stedet. Vi er i øjeblikket i fuld gang med at kontakte dem der har reserveret til selskab på Marinaen. I det omfang der er ledigt tilbyder vi dem at holde festen på Vigen, men der er desværre ikke plads til alle.

Vi beklager selvfølgelig den ulejlighed det giver, men vi prøver at hjælpe så mange som muligt.

Fuld gang i Vigen
Har man reserveret plads på Vigen behøver man ikke bekymre sig. Vi vil nu koncentrere os om Vigen i stedet og bruge alle vores kræfter der.
Sidste år renoverede vi hele restaurationslokalet og i øjeblikket arbejder håndværkere på at totalrenovere køkkenet. Alt fra kælder til kvist bliver udskiftet så når vi åbner for ala carte igen på Vigen 1. april bliver det med et 100% opdateret køkken anno 2012.


Har du spørgsmål til ejerskiftet eller andet er du altid velkommen til at kontakte os pr mail eller telefon.

Vi vil gerne sige tak til alle vores gæster de sidste 2 år,
og ønske de nye ejere held og lykke med restauranten.


Sidste åbningsdag på Jyllinge Marina bliver søndag d. 26. februar 2012.


De bedste hilsner
Claus og Patrick Skovgaard